OMG MIN NYE KÆRLIGHED!

6052001040_2_1_1

6052001040_2_3_1

6052001040_2_2_1

Tror aldrig jeg har været så forelsket i et par støvler før! De er simpelthen perfekte, med den lækre blanding af læder og det uld-lignende materiale. De er bare så enkle OG de fås i str. 35 hvilket er et mirakel for mig, da det virkelig kan være vanskeligt at finde pæne sko i en så lille størrelse. Jeg bliver nød til at eje disse på et tidspunkt, de vil være perfekte her til efterår og vinter, da de kan styles på mange måder og passet til nærmest alt!

30 DAYS YOGACHALLENGE

Fil 11-10-2015 14.54.12

Jeg har i dag besluttet mig for at jeg vil give mig selv en lille udfordring. Jeg vil forsøge at lave yoga hver dag i 30 dage! Jeg er for nylig begyndt at lave yoga da jeg føler at jeg er kørt lidt død i min normale styrketræning. Jeg følte at jeg havde brug for at prøve noget andet og stadig holde mig i form. Jeg har derfor fundet en challenge på youtube der giver dig en video med forskellige yoga øvelser, i 30 dage. Jeg ser den på kanalen her. Jeg håber virkelig at jeg kan holde den her, da jeg normalt ikke er så god til sådan noget her. Men jeg vil gøre mit bedste, da det er noget jeg rigtig gerne vil.

ZARA OVERTØJS FAVORITTER

1255228802_2_3_1

3046222800_1_1_1

3046228800_1_1_1

7522248812_2_1_1

7993778800_2_2_1

ZARA er og forbliver min ynglings tøjbutik. Har surfet lidt rundt på deres side i dag og fundet nogle efterårs/vinter jakker som jeg ville elske at eje. Synes derfor at de skulle have et indlæg, så I andre måske også kan blive inspireret!

 

What’s in my suitcase: Rom edition

Da jeg tager til Rom i morgen på studietur, tænkte jeg at jeg ville vise hvad jeg tager med af tøj og diverse andre ting.

Fil 03-10-2015 14.40.27

 

På selve rejsen derned tænkte jeg at et mavebælte vil være det mest praktiske til de ting som jeg har brug for at have lige ved hånden. Deri har jeg derfor: pas, pung, solbriller, polo (kan ikke leve uden dem), ipod og min mobil vil også komme deri.


Fil 03-10-2015 14.43.23

Til de lidt større ting, tager jeg denne rygsæk med. Deri har jeg mig bog fra min ynglings bogserie – Wallflower serien af Lisa Kleypas. Derudover har jeg en flaske vand, druedukker, klinex, lille batteri til at kunne oplade min mobil. Jeg har også en madpakke med til rejsen i morgen, som jeg også vil ligge deri.


Fil 03-10-2015 14.42.05

I min kuffert har jeg så alt andet. Min kuffert er fra mærket Aries og købt i Neye.


 

Vejret skulle være rimlig godt i Rom lige nu – omkring 23-25 grader om dagen. Derfor jeg har pakket hovedsageligt sommertøj.

Fil 03-10-2015 14.40.43

En af dagene skal vi ind og se Peterskirken. Her må man ikke vise skuldre og knæ – da det er varmt tænker jeg at det vil være mest oplagt at tage en lang nederdel og t-shirt på. Når jeg har det her outfit på plejer jeg at binde en knude på t-shirten, bare for at det ikke for meget kommer til at ligne at jeg har et telt på 😉

De efterfølgende dage er der ikke nogle bestemte krav til hvad vi skal have på, så jeg har bare pakket lidt forskellige outfits.

Fil 03-10-2015 14.41.35

Under denne top er der et par højtaldjede sorte shorts fra Gina Tricot

Fil 03-10-2015 14.41.06

Fil 03-10-2015 14.40.55


 

Af aftensoutfits har jeg ikke planer om at gå all in med den helt store glam. Der skal ikke ske så meget om aftenen da vi er på egen hånd der. Derfor er disse outfits forholdsvis afslappede. Den sidste aften skal vi dog spise sammen alle samme, derfor tænker jeg at det godt må være lidt mere fint – tager derfor kjole på der :p

Fil 03-10-2015 14.41.23

Fil 03-10-2015 14.41.44

Fil 03-10-2015 14.41.55

Fil 03-10-2015 15.30.22

Til toppene har jeg pakket et par højtaldejede sorte bukser.


 

Fil 03-10-2015 14.43.13

Da vi skal gå rigtig meget rundt i Rom er det oplagt at have nogle sko på der er gode at gå i. Jeg tager mine nike sko med da de både er pæne, passer til det tøj jeg skal have på og gode at gå i.

Fil 03-10-2015 14.43.04

Til om aftenen når vi skal ud tænker jeg at jeg ville tage disse sko med da de er lidt mere fine, men stadig afslappede.


 

Fil 03-10-2015 14.42.42

Fil 03-10-2015 14.42.53

Af overtøj har jeg ikke tænkt mig at tage det helt store med, da det jo er ret varmt. Læderjakker tænker jeg at tage på om aftenen, hvis det er lidt køligt. Og cardiganen vil jeg have på de dage vi rejser ud og hjem. (Beklager det lidt slørede billede af cardiganen)


 

Øvrige ting jeg tager med i min kuffert vil være paraply, glattejern, forlængerledning (man ved aldrig hvor mange stikkontakter der er på hotelværelser), samt nogle kiks og mandler da jeg nærmest er kronisk sulten, og derfor har brug for noget jeg kan gå at spise i løbet af dagen.

Så det er vist nogenlunde alt hvad jeg tager med. Skal også have pakket min toilettaske, men det venter jeg med til i morgen inden jeg tager afsted.

– Stine

FØLELSEN AF AT BLIVE IGNORERET

Jeg forbereder jer lige på at dette indlæg bliver lidt deprimerende, men skal bare lige ud med min irritation.

Kender I det når man virkelig bare føler at man bliver totalt ignoreret? Den følelse har jeg ret meget her for tiden og det er udelukkende i skolen at jeg føler dette. I ved hvordan man nærmest i alle klasser bare har nogle enkelte personer som man altid er sammen med, snakker med og arbejder sammen med. Jeg har to piger i min klasse som jeg altid er sammen med. De er rigtig søde og indtil nu har vi altid arbejdet rigtig godt sammen og kommer normalt rigtig godt ud af det med hinanden. Men det seneste stykke tid, faktisk næsten siden vi startede i skole efter sommerferien, har jeg følt at jeg bliver skubbet ud af vores lille “gruppe”. Jeg har følelsen af at når vi skal arbejde sammen om noget skolerelateret, så er det mig der skal sørge for at vi kommer i gang og får lavet noget. Det er jeg efterhånden temmelig træt af, da det vel er logisk nok at vi alle sammen skal deltage i arbejdet. Da jeg ikke er typen der bare siger sådan nogle ting til folk tænkte jeg, at jeg bare vil begynde at lave tingene alene i stedet for at arbejde sammen med dem. Men efter jeg er begyndt at gøre det, er det som om at de ikke rigtig gider snakke med mig mere. De går sammen i kantinen i pauserne, uden at spørge om jeg vil med dem. På samme måde i pauserne, sidder de to sammen og snakker, uden at inddrage mig i deres samtale. Jeg sidder faktisk bare ved siden af dem med min mobil, uden at kunne være med i samtalen.

Det lidt komiske ved det hele er at nogle dage vil de gerne snakke med mig, og vi kan have det rigtig sjovt og hyggeligt sammen – ligesom i “gamle dage”. Og andre dag er det som jeg lige har beskrevet, at de helt lader som om jeg er luft. Det er meget sårende og det gør at jeg overhovedet ikke har lyst til at tage i skole, og når jeg er i skole er det eneste jeg kan tænke på, hvornår jeg skal hjem igen.

Jeg tager på studietur med klassen på søndag og der skal de to piger også med. Jeg er meget nervøs for at jeg vil blive meget ignoreret der også, hvilket slet ikke vil være sjovt da vi er et totalt fremmed sted og jeg har ikke mulighed for bare at tage hjem. Jeg skal også bo på værelse med dem, men på en måde havde jeg håbet på at komme på værelse med nogle andre, så jeg ikke ville skulle tilbringe så meget tid med dem. Jeg håber dog meget på at Rom vil kunne påvirke os allesammen positivt, så vi kan have det sjovt sammen og de forhåbentlig ikke vil trække sig så meget væk fra mig. Man kan håbe på at det hjælper at vi er væk fra skolen og i andre omgivelser.

Jeg beklager igen at det er blevet et lidt langtrukkent og måske kedeligt indlæg, men synes jeg ville dele min “oplevelse”, da der måske sidder andre derude som har oplevet noget lignende det samme.

Hvis der gør, hvordan håndterede I så den situation? Har I nogle gode råd til hvad jeg kan gøre?

– Stine